Rockfaces
De første “Rock Faces” kom til verden, da Herning by fyldte 100 år. I den forbindelse havde den lokale kunstelite arrangeret en åben udstilling med portrætter af personer fra Herning. Jeg tænkte, at jeg måtte gøre et eller andet. Jeg var jo fra Herning og havde allerede lavet en del værker, som hang rundt omkring i byen. Så jeg malede min egen fortolkning af mig selv og af en eller anden grund skulle det være et stort maleri “My Rockface”
Musik har altid været et enzym for min skabertrang. Når musikken spiller pibler ideer og tanker frem og så er det med at komme igang. Denne gang blev det kanaliseret ud i to Rock Faces. Det ene “My Rockface” 200x142 cm og det andet “My Blue Shade” 185x155 cm. De kom begge med på udstillingen og stirrede og stirrede på folk, der kom forbi. Jeg havde malet dem til forskellige gamle cd’er med Nirvana, Pearl Jam, Stone Temple Pilots og Rage Against the Machine.
Efterhånden som jeg kom længere og længere ind i malerierne, var det som om, jeg ramte en åre af inspiration i rockmusikken, jeg ikke før havde bemærket. Jeg havde tidligere arbejdet med abstrakte værker og rockmusik, men nu var det som om, der også var et hav af ansigter, der begyndte at dukke op fra dybet. For at simplificere det og ikke gøre det mere dybt end det behøver at være, så ser jeg det sådan; når musikken spiller åbnes lag i min underbevidsthed og i samspil med humør, maling, lærred og rytmer, tekster og toner åbnes muligheden for at udtrykkene kan skabes i farveeksplosioner og voldsomme, rytmiske bevægelser, der bliver til “Rock Faces.
Hvis jeg vidste, hvad alle disse store ansigter ville fortælle os - kunne jeg jo bare skrive det i stedet for at male dem. Jeg tror svaret ligger i hver enkel beskuer - måske som et spejl.
De følelser og tanker billedet giver dig er dine egne. Hjulpet af farverne. Fortolkningen og betydningen er din. Du får, hvad du ser. For mig siger de noget forskelligt alt efter hvilken dag eller situation jeg ser dem i.
For mig stiller de spørgsmål om, hvem vi er, hvad der skal blive af os og hvad meningen egentlig er med os mennesker. Og når jeg kigger rigtig godt efter, synes jeg nogle gange, jeg kan genkende brudstykker af de sange og melodier som har hjulpet ansigterne på vej.
Der er noget i farverne, i lagene og munden, næsen og øjnene som skaber udtrykket. Som sjælens spejl vi kan spejle os i, hvis vi tør. Mine “Rock Faces” er en af mine måder at udtrykke mig på. En ramme jeg putter rockens melodier og tekster ned i og som får mig til at male på en bestemt måde. Der er kommet forskellige rockfaces gennem årene. Lige nu her i 2018, arbejder jeg med hvad David Bowies musik og tekster gør ved farverne og udtrykkene i de store ansigter.
