Et af de større værker i serien Arken er min fortolkning af bisonoksen. Bisonoksen har været en del af min erindring siden jeg første gang stod ansigt til ansigt med en bisontyr ved Egetæppers indhegning i Hammerum. Et imponerende væsend. Et dyr der fik sommerfuglene til at baske lidt ekstra i maven, da den tordnede imod mig i fuld galop, så jorden rystede og vibarationerne kunne mærkes helt oppe i knæene. En klump i halsen blev til et par stykker, før stoppede 2 cm før hegnet.
Dens dampenede næsebor og dybe, mørke øjne står stadig printet ganske klart i hukommelsen her mere end 20 år senere.
