Arken

 

I flere år har jeg taget små tilløb til det projekt, der nu er i gang med at folde sig ud. Jeg kalder det ”Arken”. Og med fortællingen vi alle hørte som små, om syndfloden og Noahs Ark, som referenceramme, fortolkes de gamle skrifter på ny og sættes i et nutidigt perspektiv.  Fascinationen af dyreverden har været en stor del af mit liv. Mange af de kundskaber jeg tillærte mig som barn skyldtes, at jeg ville vide mere om dyr. Jeg lærte udelukkende at læse, fordi mine forældres ven, biologilæreren Esben, fortalte mig, at viden om dyr, fandtes i bøger. Med den nøgle til empiri og fordybelse lærte jeg hurtigt at læse. Det blev til lange rejser i Lademanns dyreleksikon, faunamagasinerne, dokumentarer, film og bøger fra biblioteket. I min kunst tager jeg dyrene op igen. På mange måder har de altid været der; hundene, kattene, bjørnene og fuglene – men nu sætter jeg for alvor fokus på de store værker. Jeg forsøger at gå i dybden med lærrederne og arbejde mig helt derind, hvor dyrene får udtryk, personlighed og selv bliver en del af beskuerens bevidsthed.  Når jeg kalder projektet for ”Arken” ligger der også en forpligtelse i at give noget igen. Den viden og de erfaringer, jeg gennem mit liv har gjort mig med dyrene, må komme dyrene til gode. Dels gennem en fælles menneskelig bevidsthed, om at værne om mangfoldigheden af liv. Dels gennem økonomisk støtte til projekter, der støtter truede dyr og dyrevelfærden.