Ko   43,5x31,5 cm

Ko 43,5x31,5 cm

225,00 DKK

Vejl. udsalgspris 225,00 DKK



Tilvalg
  • Rammer på kunstprintet

    Her kan du vælge hvilken ramme du vil have på

    + 75,00 DKK
    + 75,00 DKK
    + 100,00 DKK
    + -100,00 DKK
    + 75,00 DKK
    + 100,00 DKK
    + 100,00 DKK
    + 100,00 DKK
stk.

Min farfar havde køer på sin gård, da jeg var en lille dreng - store sortbrogede køer, der fra et barns perspektiv virkede voldsomme og lidt skræmmende med deres gigantiske yvere, der hang langt ned mellem benene og gyngede fra side til side ved hvert skridt de tog. Yvere der skulle malkes og malkes  - så mælken kunne flyde hele vejen ud til købmanden , så vi kunne drikke den, fordi alle mente, at en halv liter mælk om dagen var sagen. Så jeg drak mælk som barn og rendte rundt med mælkeskæg det meste af formiddagen, mens jeg forsøgte ikke at tænke så meget på lugten af kokasserne fra staldene eller yverne, der skulle tørres rene, før de kunne malkes. 

 

   En dag købte min far en kalv af min farfar og kørte den hjem på traileren til vores eget landsted i udkanten af Hammerum ved Herning. Indtil nu havde vi kun en hund der hed Jensen. Kalven blev døbt Kalva - og vi spiste en tartelet til dens barnedåb og drak en rød sodavand. Det var ikke noget videre opfindsomt navn, men det fungerede faktisk godt og gav mening som barn. Kalva var en nuttet kalv til at begynde med. Den gik i sin indhegning og kiggede og brølede hver dag til nabokøerne på den anden side af vejen. Det var ikke vores naboer, der var køer, men landbrugsskolen på den anden side af vejen havde store flokke af røde køer, som gik ganske tæt på vores ejendom og tyggede drøv. I starten kunne vi se vores far lege med kalven. Det så ofte ud som om de legede ta-fat eller gemmeleg på marken. Han var jo vokset op på landet, så vi tænkte det var sådan noget man gjorde, hvis man var vokset op med køer. Jeg skulle ikke nyde noget, så jeg klatrede op i af de høje birketræer og fulgte legen på afstand. 

I de første uger gik det sådan set meget godt udover, at Kalva brølede og brølede så alle andre køer i området også brølede og brølede - men mens Kalva brølede og brølede voksede den sig større og større. Faktisk blev den så stor, at den begyndte at få noget, der kunne minde om et yver, hvilket kun skræmte mig endnu mere.

Kalven Kalva var efterhånden blevet til Kvien Kalva og nu var det som om den også begyndte at skræmme min far.

Kvien Kalva ville stadig gerne lege, men nu ville den pludselig gerne lege ta-fat sådan rigtig hurtigt og med mere aktion. Så nu så jeg fra min redde i birketræet, hvordan min far spænede rundt og rundt i indhegningen med Kvien Kalva i hælene. "Den vil stange" råbte min far, som om jeg kunne gøre noget ved det fra træet og jeg var heller ikke helt sikker på, hvad det egentlig betød. Så enden på Kvien Kalvas historien blev, at efter min far gentagne gange måtte løbe for livet og kaste sig under hegnet, fandt Kalva ud af, at det kunne den også. Så  da min far ikke længere ville lege, sprang den hegnet og løb over og legede med naboens køer. Og så fik vi lige pludselig hakkebøffer hver anden dag..

 

Så jeg måtte tegne en ko eller to. Måske kommer der en tyr på et tidspunkt, men lige nu er koen her i 3 forskellige farvevarianter. Kalven Kalva var på mange måder både kalv, kvie og lidt tyr.